“Anna” er på plads igen
Statuen “Annas værk” er tilbage på sin plads
Af Betina Skjønnemand
Så er der igen kunst på hjørnet af Nørreport og H.P.Hanssens vej. Lone Høyer Hansens skulptur “Annas værk” har gennem den seneste måneds tid været savnet fra sin plads ved indgangen til gågaden. Hun blev skubbet løs, og blev derfor fjernet, for at hun ikke skulle vælte.
Forleden sørgede et par medarbejder fra Murerforretning Brdr. Meyenburg for, at hun igen kom op at stå. Og denne gang er hun gjort ekstra godt fast.
“Vi har boltet en jernplade fast under hende. Før var der kun nogle små tapper, der holdt hende. Nu sidder hun rigtig godt fast”, forsikrer Ivan fra Brdr. Meyenburg.
Så nu kan “Annas værk” igen sprede glæde hos de kunstglade i Aabenraa.