Lokofører af julemandens nåde

Når man sjosker ned igennem Skomagergade og Algade i julemåneden, kan man næsten ikke undgå at støde på juletoget. Hvert år siden 2001 har toget fragtet massevis af piger, drenge, kvinder og mænd af sted igennem Domkirkebyen, og mange gange er det lokofører Flemming Fugl, der har styret toget på dets vej. Godt nok blev Flemming først ansat i 2002, men siden da er der ikke gået et år, hvor han ikke har været del af juletogets lokoførerhold. - Jeg bliver ved med at sige ‘I år er det sidste år, jeg skal være med’, fortæller den erfarne juletogsmand. - Men så ender jeg alligevel med at sige ja, når jeg bliver spurgt, for jeg har altid været glad for julen, og man møder så mange pragtfulde mennesker, når man kører rundt i toget, tilføjer han.

Lokket af børnebørnene

Tjansen som juletogsmand fik Flemming Fugl i forbindelse med en annonce i avisen, der efterspurgte folk med mod på en sådan opgave. Flemming så ikke selv annoncen i første omgang, men det gjorde to af hans børnebørn, der på det tidspunkt var seks og ni år gamle, og syntes at bedstefar ville være perfekt til jobbet. - Der skulle ikke særlig megen overtalelse til, før jeg sprang til, for jeg syntes fra starten, at det lød sjovt. - Desuden gjorde mit job som kørelærer, at jeg havde mulighed for at tage fri, så jeg kunne køre toget.

Ikke for alle

Skiftet fra skolevognen til juletog tog ikke hårdt på Flemming Fugl, for juletoget er i virkeligheden en traktor, og er ifølge den erfarne lokofører ikke svær at køre. På trods af Flemmings umiddelbart glæde ved jobbet, tror han dog ikke, at alle uden videre kan springe ind bag rettet og hygge sig igennem julemåneden, som han gør. - Når man kører juletoget er man nødt til at være et roligt menneske, for nogle gange går det rigtig langsomt, og man ender ofte bag en lastbil eller lignende, der fragter varer til butikkerne. - Jeg har da hørt om flere andre lokoførere, der nærmest er kommet op at toppes med folk, fordi der har været uenighed om, hvem der havde ret til at køre hvor, fortæller Flemming Fugl.

Ingen bøvl

Når man kører rundt med horder af små mennesker, er det ikke helt urimeligt at gå ud fra, at der til tider vil være bøvl med de unge passagerer. Ifølge Flemming Fugl er det dog ikke noget, der har påvirket hans oplevelser som lokofører i juletoget. Hvis han endelig skal pege på et problem, han er stødt på gentagne gange over årene, så hænger det hovedsageligt sammen med, at de små ikke sådan er til at snyde. - Vi kører rundt i julemandstøj, men det er for ubehageligt at køre rundt med, og det lægger børnene selvfølgelig mærke til og påpeger, at jeg ikke er den rigtige julemand. - Men så siger jeg bare, at jeg er julemandens hjælper, der har været nødt til at køre toget, fordi julemanden havde for travlt, og det synes børnene, er helt fint.

Direkte kontakt

Når man er julemandens hjælper følger der selvfølgelig også andre ansvarsområder med end bare kørslen af juletoget i Roskilde. Flemming Fugl har flere gange igennem årene oplevet, at hans unge passagerer bruger ham som talerør til den magiske rød-hvide herre i Grønland. - Blandt andet var der en lille pige, der ville sikre sig, at julemanden vidste, hvor hun var juleaften. - Derfor kom hun op til mig og bad mig om at sige til ham, at hun altså var hos sin bedstemor. Hvor lang tid Flemming Fugl vil fortsætte som lokofører i juletoget ved han ikke, men han er glad for at skulle køre igen i år. hw@roskildeavis.dk