Tre drenge anholdt for røveri og seksuelle krænkelser
Lokkede 27-årig kvinde i baghold og røvede hende ved solcenter
Nu har politiet efter intens efterforskning anholdt en 14-årig og to 15-årige drenge og sigtet de to ældste for henholdsvis røveri, medvirken til røveri og for de seksuelle krænkelser. Sagen startede, da den 27-årige kvinde havde aftalt et ¿stævnemøde¿ med en mand - troede hun. Men kvinden blev lokket i baghold, da hun mødtes med manden på Friheden Station og fulgtes med ham ned til et solcenter på Gl. Køge Landevej. Kvinden gik frivilligt med, men i solcentret blev hun udsat for seksuelle krænkelser af ¿manden¿, der senere viste sig at være en kun 15-årig dreng. Også røvet Da kvinden stak af fra centret, blev hun udenfor på gaden mødt af to andre drenge, der begik et røveri mod hende. Det skete ved 16-17 tiden og altså på et tidspunkt, hvor der gik flere handlende omkring solcentret, som ligger ved siden af DøgnNetto på Gl. Køge Landevej. - Vi har anholdt de to ældste, og den tredje, som er under den kriminelle lavalder, er overgivet til de sociale myndigheder. Det er efterforskningen og vidneforklaringer, der har ført os til de tre gerningsmænd, fortæller vicepolitikommissær Henrik Hougaard fra politiet i Bytoften. De tre drenge er ikke lokale, men bosat i Folehaven ved Valby. Den ene af de 15-årige er i øvrigt for kort tid siden blevet varetægtsfængslet i forbindelse med et røveri mod et posthus i København.