Henrik og hverdagen

“Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen.”
Ordene er sagt og skrevet af Dan Turèll tilbage i 1984, men kunne på mange måder lige så godt være sagt af Henrik Hamann Nielsen i 2013. For det gør han. Han holder af hverdagen. Faktisk har det i rigtig mange år været Henriks mål og drøm bare at få en så normal hverdag som muligt. Med fast arbejde, fast indkomst og fast rytme.
“Det har været mit mål, og jeg har kæmpet for at nå hertil. Så det er altså rigtig dejligt, når man så får så flot et resultat ud af det. Jeg er stolt.”

Behandles som de andre

Smilet er bredt og blikket imødekommende, da Henrik tager imod Lokalavisen på sin chefs kontor i Bilka Esbjerg. Da han siger hej, er det dog tydeligt, at Henrik ikke er som de fleste. Den mundtlige udtale driller, og det skyldes, at Henrik for 22 år siden blev født med hovedet vendt mod himlen og med navlestrengen viklet rundt om halsen. En såkaldt stjernekigger. Hjernen fik for lidt ilt, og det resulterede i talebesvær og balanceproblemer. Eller med andre ord, Henrik er spastisk lammet. Han er spastiker.
Det flotte resultat Henrik snakker om indledningsvis, er det 12-tal, han netop har fået i sin fagprøve som salgsassistent. “Jeg manglede lidt om økonomi i min opgave, men det fik jeg heldigvis rettet op på i min mundtlige eksamen,” konstaterer han med berettiget stolthed.
I denne måned afslutter han sin uddannelse, og den er taget på fuldstændig lige fod med alle øvrige elever i varehuset.
“Det forlangte han simpelthen. Henrik er ikke typen, der vil behandles anderledes eller have, at der tages særlige hensyn til ham. Det har måske i virkeligheden betydet, at jeg nogle gange har været lidt ekstra efter ham,” fortæller Knud Dreier, der er sek- tionschef i Bilka Esbjerg og har været ansvarlig for Henriks salgsassistentuddannelse.

Man skal kæmpe

Henrik Hamann Nielsen er født og opvokset i Skive. En god opvækst, hvor eneste hjælpemiddel i skolen var en computer. 9. og 10. klasse blev taget på efterskole, men trangen til at komme ud og skabe sin egen platform blev kun forstærket af opholdene på efterskole. Derfor flyttede han for sig selv i Skive som 18-årig, mens han læste på Handelsskolen. Hvor han i øvrigt også fik 12 for sin afsluttende hovedopgave. Der var dog ingen hjælp at få i Skive Kommune, da Henrik med studenterhuen i hånden gik efter at få en læreplads.
“Men når man møder udfordringer i livet, så skal man ikke stoppe op. Man skal kæmpe videre,” lyder det stålfast fra den 22-årige mand.

Ville gerne bo i Esbjerg

Og det gjorde Henrik så. Som barn besøgte han ofte sine bedsteforældre og onkel i Esbjerg, og minderne fra havnebyen var gode. Da han samtidig mødte flere venner på efterskolen, som boede i den vestjyske hovedstad, så var valget ikke svært, da Henrik ville prøve, om lykken for at få en læreplads var større i en anden by.
“Esbjerg har altid stået som en spændende by for mig. Allerede da jeg var 11 år drømte jeg om at flytte hertil en dag. Der er bare så mange muligheder, som der slet ikke er i Skive. Og det må du godt citere mig for,” siger Henrik og slår en kæmpe latter op, hvorefter han fortsætter:
“Her i Esbjerg er der masser af kulturelle muligheder, restauranter og gode indkøbsmuligheder. Ja, bare generelt storby-faciliteter, som jeg godt kan lide.”
Således ‘drømt' og således gjort, og siden sit 20. leveår har Henrik gået og slået sine folder i Esbjerg. Han går nemlig rundt. Eller løber. Sommetider også for at nå bussen. Et kørekort tør han ikke binde an med og at cykle er heller ikke det nemmeste med den nedsatte balanceevne. Men det tager Henrik sig ikke af.
“Det er jo bare sådan, det er. Jeg kommer fint rundt.”

Ingen lærepladser at finde

Tilværelsen i Esbjerg viser sig dog at have nogle udfordringer, selv om Henrik finder sig til rette i sin nye lejlighed lige med det samme. Heller ikke her er der nogle, som i første omgang står klar med en læreplads til den unge mand.
“Jeg ville egentlig gerne på kontor og søgte rigtig mange steder. Og i rigtig mange måneder. Men uden held. Kom jeg til en samtale, turde de ikke binde an med mig, fordi man skal tale en del i telefon på et kontor,” fortæller Henrik, som naturligvis også har søgt mange af de såkaldte ‘rummelige' offentlige arbejdspladser.
“Esbjerg Kommune søgte eksempelvis 12 elever på én gang, men jeg kom ikke til samtale, selv om de roste min ansøgning,” fortæller Henrik, som straks afbryder sig selv: “Men igen, man skal ikke lade sig slå ud. Så må man finde andre måder at få sin drøm til at gå i opfyldelse på.”

Bilka tog chancen

Drømmen skulle vise sig at blive opfyldt indenfor en anden branche. Henrik valgte nemlig at sadle om og søge lærepladser i butikker og hos dagligvareforretninger. Og stor var overraskelsen, da han blev kaldt til samtale hos Bilka.
“Jeg havde jo slet ingen erhvervserfaring, haft ungdomsjob indenfor branchen eller lignende, så det kom glædeligt bag på mig,” siger Henrik med et stort smil.
Det var varehuschef Jeanette Duvander, der modtog Henriks ansøgning i tidernes morgen.
“Det var en virkelig flot ansøgning. Den var ud over normalen, og Henrik argumenterede godt for, hvorfor vi skulle tage ham,” siger Jeanette Duvander, som aldrig har fortrudt, at hun kaldte Henrik ind til en samtale, hvor de sammen besluttede, at Henrik kunne komme i en slags forpraktik for at finde ud af, om det var noget for ham, og om Henrik var noget for Bilka.

Ingen stiger eller kniv

Og Bilka er som bekendt lige noget for Henrik. Og Henrik er lige noget for Bilka.
Naturligvis har der gennem årene været nogle fysiske begrænsninger, men de har været af mindre karakter. Henrik har haft brug for hjælp med at tage nogle kasser ned, da han undgår at kravle på stiger, ligesom han heller ikke - i modsætning til de andre - arbejder med en hobbykniv. Ellers er det gået glat. De største udfordringer har igen ligget i talen.
“Det sværeste er, når de ringer oppe fra kassen og skal bruge en pris eller lignende. Nogle kan forstå mig og andre kan ikke. Men så er der en kollega, som hjælper. De fleste kunder er også tålmodige, når de spørger mig,” siger Henrik glad og tilføjer med smil, at han nok heller ikke kan sige sig helt fri for at have tabt nogle æg og et par liter mælk gennem tiden.
Det ser Knud Dreier dog stort på. Han ser nemlig helt andre ting.
“Henrik er en yderst omgængelig og pligtopfyldende fyr. Han har ikke haft én sygedag, og selv om der selvfølgelig er nogle udfordringer, så har vi ikke et sekund fortrudt, at vi tog ham ind. De udfordringer han har, kan man jo løse. Henrik er - ud over at være lidt af en drillepind - en fyr med et dejligt sind. Han er en taknemmelig ung mand,” siger Knud Dreier og fortsætter:
“Det har været en go' rejse med Henrik. Jeg vil klart anbefale andre virksomheder at springe ud i at tage andre typer og personligheder ind i deres virksomhed. Henriks læretid har været en øjenåbner for forskelligheden, men også en øjenåbner for, at forskelligheden slet ikke er så stor.”

Hensyn til hinanden

I fredags var Henrik færdigudlært, og hvad fremtiden bringer for den unge mand, ved han af gode grunde ikke. Han ved dog, at den arbejdsmæssige fremtid fortsat ligger indenfor detailbranchen og hos Bilka Esbjerg.
Fredag offentliggjorde man nemlig under den festlige morgenmad, hvor man fejrede Henrik, at han er blevet fastansat som salgsassistent i Food/Nearfood under Knuds ledelse. Samtidig tilknyttes en mentor for Henrik, ligesom der også har været under uddannelsesforløbet.
Glæden over at fortsætte hos Bilka er stor. Det var nemlig her, man gav ham chancen. Chancen for at få drømmen om en uddannelse og en helt almindelig hverdag opfyldt.
“Jeg ville rigtig gerne fortsætte, men det handlede selvfølgelig også om, hvilke vilkår det skulle ske under. Man forventer jo mere af en udlært salgsassistent,” siger Henrik, mens han kigger ud af kontorvinduet og fortsætter:
“Og så er der jo privatlivet. Hvem ved, hvordan det tegner sig i fremtiden. Måske finder jeg en kæreste en dag, og så tager man jo hensyn til hinanden. Lige nu er mit fokus dog på karrieren,” lyder det med et grin fra stjernekiggeren, der altid har rakt ud efter netop dem.
“Jeg har fået det vigtigste her i Bilka. En uddannelse, en fast indkomst og en rigtig god hverdag. Det er jeg meget taknemmelig for.”