Nu åbner et værksted for klimaet
Lørdag den 7. december kl. 10 åbner Grøn Makerspace, som er et klima-og miljøværksted.
Det er den frivillige forening VedvarendeEnergi-Sønderborg, der har fået midler af Miljøministeriet til at lave et sådant sted.
Alle er velkomne til at komme og se det specielle værksted, hvor der vil være maskiner og værktøj med mere, som man som medlem af Grøn Makerspace fremover kan benytte sig af, når man har en ide inden for vedvarende energi eller idéer til anvendelse af forskellige genbrugsmaterialer.
Det eneste man i øjeblikket mangler at anskaffe er en metaldrejebænk. Så hvis nogen skulle have en metaldrejebænk stående, som man ikke bruger, så er man meget velkommen til at donere den til klimaværkstedet Grøn Makerspace, der drives af frivillige midler. Man kan ringe til tlf. 7448 8170.
Grøn Makerspace ligger på Iværksætterfabrikken på Nørre Havnegade i Sønderborg.
Alle er meget velkommen på åbningsdagen.