Stormen stopper undervisningen i Varde Kommune
Børnene har fået tidligt fri i dag
På grund af stormen har Varde Kommune besluttet, at undervisningen stopper klokken 11.30.
Elever i 7-10 klasse på skolerne sendes hjem i det omfang de har mulighed for at komme hjem. Eleverne skal kunne være hjemme inden klokken 12.00.
Alle andre elever bliver på skolerne indtil de køres hjem i skolebusser eller når forældrene kommer og henter dem.
Ældre Søskende må ikke tage yngre søskende med hjem, med mindre de yngre søskende går i 7.-10. klasse.
Varde Handelsskole og Handelsgymnasium samt Varde Gymnasium besluttede også at aflyse resten af undervisningen efter dagens to første moduler.
Hvis du vil vide mere, så kontakt din lokale skole.
Hold dig orienteret om stormen - Gå ind og tryk "synes godt om" på vores Facebook side.