Fortsæt til indhold

'Historisk' andenplads til Kollund

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Forleden rejste 5. klasse og deres klasselærer Betty Dideriksen til Politikens Hus i København for at deltage i finalen i 'Den gode Historie'.
De havde gennem i længere periode arbejdet med temaet i dansktimerne og oplægget til den enkelte historie kom fra bedsteforældre og oldeforældres oplevelser.
'Gi" en historie' blev opstartet af fortælleren Hans Laurens og har netop i år eksisteret i 10 år. Intentionen er, at børn skal digte og fortælle egne historier.
13 skoler fra hele landet havde kvalificeret sig til den store finale, og konkurrencen var hård. Fra Kollund skole var det Emma, Dicte og Julie, der skulle repræsentere klassen, og som opbakning havde de hele deres klasse, en forælder og deres klasselærer med. Pigernes fortælling hed 'Den forbandede krig' – en barsk fortælling med udgangspunkt i 2. verdenskrig.
Glæden var stor, da det viste sig, at de havde vundet 2. pladsen og en flot pengegave på 2.000 kroner. Ydermere vandt en drengegruppe – Olliver, Lucas og Sebastian - en flot 1. plads for deres tegnede storyboard. Denne gevinst gav 750 kroner til klassekassen.
Så man må sige, at afslutningen på turen, som var et besøg i Tivoli, var fuldstændig velfortjent.

Olliver, Lucas og Sebastian fik en førsteplads for deres tegnede storyboard. (Privatfoto)