Fortsæt til indhold

Det bedste marked nogensinde

Tusindvis af mennesker besøgte årets julemarked i Madsby Legepark

Arkiv
Lars Saugbjerg

Formanden for Madsby Legeparks Venner, Preben Sørensen, er en glad mand. Årets Julemarked var nemlig en succes.
"Det gik rigtig godt. Det er det bedste marked, vi nogensinde har holdt," lyder det fra formanden, der dog erkender, at vejret fredag eftermiddag var en "fugtig oplevelse".
"Ja, det var lidt ærgerligt. Folk blev hjemme, så vi havde en hel del gratis risengrød tilovers. Men vi havde fint vejr lørdag og søndag, hvor der konstant var folk i parken. Jeg vil tro, at små 6.000 mennesker kiggede forbi," siger Preben Sørensen, der tilføjer, at markedets nye børneaktiviteter blev godt modtaget.
"Fremover vil den slags fylde mere på julemarkedet. Børneaktiviteterne skal helt sikkert udbygges."