Fortsæt til indhold

Tilfredse kunder i Sydtrafik

75% af Sydtrafiks kunder er godt tilfredse eller endog meget godt tilfredse

Arkiv
Arkiv

Når Sydtrafiks kunder bliver spurgt, hvad de synes om at rejse med Sydtrafik, svarer 75 pct., at de er godt tilfredse eller endog meget godt tilfredse.
Rådgivnings- og analysevirksomheden WILKE har interviewet 1085 kunder i bybusser, regionalruter og lange lokalruter.
Kunderne blev både spurgt om deres tilfredshed med rejsen og med kundeinformation og hjemmeside.

Flest unge

Over 70 pct. af Sydtrafiks kunder kører meget med bus, og de fleste er unge under uddannelse. Selv om de overordnet er meget godt tilfredse med busserne, er der ting, der kan gøres bedre.
De felter, der helt sikkert kunne bringe Sydtrafik op på en endnu højere score, er faktorer som antal afgange og korrespondancer med andre busser og tog.

Flere detaljer

Sydtrafik vil i den kommende tid bryde undersøgelsens resultater ned i flere delresultater. Når det er sket vil trafikselskabet afdække, hvor der bør ske ændringer og forbedringer.
Interesserede kan se resultaterne af kundeundersøgelsen på Sydtrafiks hjemmeside.

Ny direktør i Sydtrafik

Sydtrafik er klar til at sætte en ny direktør for bordenden 1. januar 2014. Lars Berg, 45 år, må siges at være lokalkendt, da han er bosiddende i Vejen Kommune.
Han har tidligere beskæftiget sig med kollektiv trafik som regionschef hos Arriva Skandinavien A/S i Hedensted.
Lars Berg siger farvel til sit job gennem en årrække som segmentdirektør hos ISS Facility Service Danmark A/S.
Han afløser Anders Due, der har været konstitueret som direktør hos Sydtrafik siden maj 2013. Anders Due skal tilbage til Movia, som han har været udlånt fra.