Julekoncert med kor og træblæsere
Arkiv
ØLBY: Roskildekoret opfører tirsdag den 10. december kl. 19.30 den svenske komponist Anders Öhrwalls julesuite Gaudete, der består af en række muntre udsættelser af gamle julemelodier for kor og instrumenter.
Værket blev opført første gang i 1962, men bygge rpå melodier fra den ældst bevarede svenske skolesangbog fra 1582. Flere af disse er i dag velkendte danske julesalmer.
Ved koncerten i Ølby kirke akkompagneres koret af tre professionelle træblæsere på fløjte, klarinet og fagot.
Roskildekoret dirigeres af Roger Munck-Fairwood.
pm