Burhan G og Birthe Kjær til Give Open Air
Arkiv
Til sommer er det 10. gang, at der er Give Open Air, og de første fem navne til jubilæet er nu blevet afsløret. To ud af de fem navne henvender sig direkte ind i ungdommens musikalske hjerter. Burhan G er et etableret navn, mens Christoffer er yderst fremadstormende. Men ungdommen er ikke eneste segment, der skal kræses for på en musikalsk måde, og også Birthe Kjær, Johnny Madsen og Tørfisk er nu tilknyttet programmet.
Flere navne følger senere, men billetterne kan allerede nu købes. Det kan ske hos SuperBrugsen, hos Din Tøjmand og hos Bøger & Papir i Give eller Billetnet.
Give Open Air finder sted 28. juni.