Høre mere om det store hotelbyggeri
Af Svend Mikael Larsen
På onsdag den 4. december kl. 19 holdes der informationsmøde på Sønderborg biblioteks store sal om det store hotelbyggeri på havnen I Sønderborg. Sønderborg Kommune har offentliggjort et forslag til lokalplan for hotelbyggeriet, og det er i den anledning, at kommunen inviterer til informationsmødet.
På mødet vil Henning Larsen Architects præsentere det planlagte hotelprojekt. Der vil desuden være mulighed for at stille spørgsmål til det lokalplanforslag, der er i offentlig høring indtil den 15. januar 2014. På mødet vil der deltage repræsentanter fra kommunens forvaltning, Sønderborg Havneselskab samt politikere fra Teknik og Miljøudvalget.
Alle interesserede er velkomne.