Slut med gule trøjer
SønderjyskE's yngste Eggert knokler for at udvikle sig som håndboldspiller - og har også lært lektien om trøjevalg
18-årige Oliver Eggert vendte i sommers hjem til Sønderborg efter tre år i det fynske, hvor han var en del af GOG's talenttrup. Den unge venstre back fik sin håndboldopvækst i Ulkebøl hos en håndboldgal familie, der udover storebror og holdkammerat i SønderjyskE Daniel Eggert også tæller bl.a. fætter og landsholdsspiller Jesper Nøddesbo.
Morten Thrane vil gerne spørger dig: Hvornår kan vi igen se dig juble i en GOG-trøje på tv?
Det sker ikke igen. Jeg spillede jo tre år i GOG, inden jeg skiftede til SønderjyskE. Tidligere i sæsonen var jeg i Gudme og så deres hjemmekamp mod KIF Kolding København. Kampen blev vist i tv, og der var altså flere, der fik øje på mig i en GOG-trøje efter jeg var skiftet til SønderjyskE. Det har jeg hørt meget for fra mine holdkammerater. Det har da også kostet en bøde, og mit budget er altså ikke til flere bøder, så det kommer aldrig til at ske igen.
Hvordan endte du i GOG?
I 9. og 10. klasse var jeg på idrætsefterskolen i Oure, hvor jeg spillede på GOG's ungdomshold. Derefter flyttede jeg til Gudme, hvor jeg læste på handelsskolen, men jeg fortsat spillede for GOG.
Jeg er tit på Fyn for at besøge mine venner i området. Jeg kender flere af deres spillere, og de har jo gjort det forrygende i denne sæson. Vi slog dem heldigvis, da mødte GOG i Gudme. Jeg var ikke på bane, men det var dejligt at få en sejr derover.
Hvorfor vendte du hjem til SønderjyskE?
Jeg var begyndt at savne Sønderborg, vennerne og min familie. I sommerferien trænede jeg med SønderjyskE, og jeg har flere gange snakket med Morten Henriksen om at skifte til SønderjyskE, Han kender mig fra dengang han trænede vores U14-hold i Ulkebøl. Det er fedt at få muligheden for at træne med ligaholdet, og jeg har jeg også fået min debut som seniorspiller i SønderjyskE.
Hvornår begyndte du at spille håndbold?
Da jeg var 4 år begyndte jeg til håndbold i Ulkebøl, hvor begge mine brødre spillede, og mine forældre var trænere. Hele min familie går faktisk meget op i håndbold, så jeg har tilbragt meget til i både Ulkebøl-Hallen og andre haller i hele Danmark, hvor jeg har set mine brødre spille. Daniel spiller jo også for SønderjyskE, mens Ulrik lige er skiftet fra GOG til Otterup.
Hvordan er det at spille i SønderjyskE?
Jeg udvikler mig rigtig meget ved at træne med ligaholdet, og jeg får også masser af spilletid i 2. division. Lige nu arbejder jeg meget på at udvikle den fysiske del af mit spil, og derudover er der også stort fokus på løbebaner.
Der er også meget lærerigt at træne med erfarne og klogere spiller, så gerne vil lære fra sig.
Det er gået over al forventing efter jeg kom til SønderjyskE. Jeg har trænet meget mere ligatruppen end jeg havde forventet. Jeg havde slet ikke regnet med spilletid, så det har bare været fedt at spille med.
Hvordan er det at spille sammen med sin bror?
Det er rigtig sjovt, og vi har faktisk altid joket lidt med, at vi en dag skulle spille på samme hold. Når vi dækker hinanden op til træning, giver vi altid den altid lidt ekstra. Det har også været godt at kunne læne mig op ad Daniel i starten, selvom jeg også kendte mange af de andre spillere i forvejen.
Hvad forventer du af fremtiden i SønderjyskE?
Jeg har en ambition om at leve af at spille håndbold. Jeg er en ung spiller, så lige nu er jeg meget tilfreds med spilletid og træningen, men på sigt håber jeg da, at det kan blive til mere spilletid. Jeg har halvandet år tilbage på handelsskolen, og jeg vil gerne blive i klubben.
Hvad skal du udvikle for at blive en bedre håndboldspiller?
Jeg skal arbejde en del med min fysisk, og jeg skal have mere fart i mit spil. Det handler også om at få mere rutine, og jeg prøver at lære så meget af de erfarne spillere til træning som muligt.
Hvad laver du, når du ikke spiller håndbold?
Jeg læser på HHX på Business College Syd i Sønderborg. Det er ikke svært at få tid til både skole og håndbold, for jeg bor jo hjemme ved mine forældre, så maden står altid klar på bordet, og tøjet bliver vasket for mig.
Hvordan går det mod Team Tvis Holstebro?
Det bliver nok en meget tæt kamp, men jeg både håber på og forventer point. Afgørelsen falder nok først til sidst, men det er vi jo ved at være vant til. Vi har været rigtig stærke i slutfasen de sidste hjemmekampe, og det har også været et fokus for os, at vi skal kæmpe videre og ikke kigge på måltavlen, når vi kommer bagud med et par stykker. Andre hold giver måske lidt lettere op i modgang, men vi fighter til tid sidste.
Hvem skal have næste spørgsmål?
Det skal Christopher Huus. Han har været skadet siden han kom, så han har tilbragt al sin tid i fitnessrummet, så jeg vil høre: Hvad er hans mål i bænkpres, når han nu kaldes Tarzan?