Juleteater for børn
Torsdag den 5. december inviterer Sønderborg Teaterforening til juleforestillingen "Nisser på afveje – i Skraldedronningens rige", der spilles på Sønderborg Teater torsdag den 5. december kl. 14.00 og igen kl. 16.00.
På en losseplads højt mod nord ligger de julegaver, børnene ikke gider lege med længere. Her dukker nisserne Pok og Nukinuk op med et skattekort, de har fundet i sneen. De kommer alvorligt i problemer, da de opdager, at det er julemandens skattekort, de har taget med. For uden kortet kan julemanden ikke finde vej til alle børnene juleaften, og så bliver det jo ikke rigtig jul. Det bliver ikke bedre af, at nisserne bliver taget til fange af dronningen af Skralderiget, som vil have fat i kortet, så hun kan ødelægge julen.
Forestillingen er egnet for børn fra 4 år. Det er Louise Schouw Teater, har produceret forestillingen.