Fortsæt til indhold

Iværksættere skal dyste igen

Tredje omgang af Sønderborg Iværksætter Award står for døren

Arkiv
Arkiv

For tredje gang inviteres håbefulde iværksættere til at dydste i Sønderborg Iværksætter Award.
Linak A/S er hovedsponsor på kategorien ”bedste iværksætter idé”, hvor man kan vinde 25.000 kr. og en mentor. Linak A/S støtter op omkring Sønderborg Iværksætter Award fordi iværksætteri er afgørende for udviklingen i samfundet.
Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter og Bygma står bag ungdomsprisen på 5.000 kr. der gives til den studerende der har den bedste forretningsidé.
"Det er vigtigt, at vores dygtige unge studerende bliver udfordret til at tænke iværksætteri og virksomhed, og derfor er Awarden et vigtigt ansporingspunkt," siger direktør i Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter, Per Lachenmeier.
KPMG og TeleBilling A/S er hovedsponsorer på ”Gazelle” prisen på 25.000 kroner der gives til den lokale virksomhed der har haft den største vækst de foregående tre år.
"Vi vil gerne slå et slag for at der faktisk er mange fantastiske lokale virksomheder der gør der godt," udtaler Allan Schøne, partner i KPMG. TeleBilling A/S er selv et godt eksempel på en lokal virksomhed der siden 1996 succesrigt har klaret faserne; upstart, modning og vækst.
"Alle iværksættere i hele regionen kan deltage med gode forretningsidéer. Alle idéer er velkomne, og husk at ingen idéer er dumme idéer, "siger Dennis Marzec, der sammen med Business College Syd og SET står bag awarden.
Deadline for indlevering er 23. januar 2014, og man kan få mere information på www.ivaerksaetteraward.com.