Fortsæt til indhold

Trine Gadeberg synger i Sct. Marie

Arkiv
Arkiv

Mandag den 9. december kl. 20.00 er der julekoncert med Trine Gadeberg i Sct. Marie kirke i Sønderborg.
Trine Gadeberg er kendt og populær over hele landet for sin smukke stemme, der mestrer både klassisk og rytmisk sang, - for sin fornøjelige medvirken i julekalenderen Nissebanden og for sin optræden som revystjerne - og ikke mindst for sine mange år i Sønderborgrevyen.
Trine har sammen med sine musikere, Carl-Aage Eliasson (orgel/piano) og Jørgen Heick, (trompet/flygelhorn og trommer) gæstet kirker over hele landet med fulde huse, så der venter helt sikkert publikum i Sct. Marie kirke en hyggelig julekoncert med en meget stemningsfyldt atmosfære.
Trioen er også leveringsdygtig i trestemmig sang, og Trine får også let sit publikum til at synge med på et par sange.
Billetter koster 100 kroner og kan købes på Sønderborg Turistkontor og ved indgangen.