Fortsæt til indhold

Over Grønland til Hvidovre!

Folk fra otte nationer har besøgt det lokale møllelaug på Avedøre Holme, - forleden kom Koreas nationale TV.

Arkiv
Arkiv

- Det var et hold fra den koreanske TV-station KBSm der svarer til DR i Danmark, fortæller Frølund-Thomsen. - De havde været en tur over Grønland, for at lave en reportage om følgerne af den globale opvarmning der får isen til at smelte. - De ville gerne høre vores historie, og formålet med Vindmøllelauget. Og den grønne bæredygtige energiproduktion vi har skabt her i Danmark. Pæn forrentning Koreanerne var meget interesseret i at høre. at møllen var blevet solgt i 10.700 andele af kr. 4.995.- til 2.245 andelshavere, der to gange om året får udbetalt en forrentning på 8-11 % af deres indskudskapital. De var overraskede over at høre, at det er almindelige mennesker både her i landet, og ude i den store verden ca. 25 personer, bl.a. Japan, USA, Vietnam, Tyskland og Sverige, har støttet op om dette projekt, med baggrund i andelstanken, og er med til at løse klimaproblemerne, ved at producere strøm med vind og sol. Og ikke mindst at man herved er med til at udfase de fossile brændsler, og derved sparer atmosfæren for udledning af ca. 10.000 tons co2 pr. år. De var også overrasket over at strømproduktionen fra laugets mølle på 12.5 mio. kWh om året, dækker ca. 3.500 familiers gennemsnitlige årlige strømforbrug. - Jeg tror de er rejst hjem med nogle gode og spændende oplevelser, om hvordan man som privatpersoner, og i samarbejde med staten kan skabe fælles løsninger omkring klimaproblemerne, så der også er et fornuftigt klima for vores efterkommere, slutter Frølund-Thomsen. - Det er min opfattelse, at idéen og tankerne er noget de vil arbejde stærkt for i deres hjemland Korea. Og det er jo ikke så ringe endda, at vores spændende projekt kan danne inspirationer ude i den store verden, for at løse langt større problemstillinger end vi her på disse breddegrader kender til.