Fortsæt til indhold

Færre institutions-børn

Der bliver 40 børn færre til fordeling på institutionerne i 2014

Arkiv
oas

Prognosen for næste års børnetal er baseret på en prognose fra april og nu tyder alt på, at børnetallene for 2014 er lavere end først antaget. Prognosen viser nemlig et fald på 18 børn i alderen 0-2-år og et fald på 22 børn i alderen 3-5-år i forhold til de vedtagne børnetal for 2013. De ændringer, der er i børnetallene i forhold til 2013 betyder, at der både skal placeres færre 0-2-årige og 3-5-årige i daginstitutionerne, end det var tilfældet i 2013. Børne- og Velfærdsforvaltningen har forsøgt at udarbejde så realistiske børnetal som muligt på baggrund af prognoserne og det faktiske antal indskrevne børn i samtlige institutioner. Da de 3-5-årige skal tilbydes en plads i deres bopælsdistrikt, er der særligt fokus på behovet for 3-5-års pladser. Pasningsgarantien for de 0-2-årige gælder derimod for en plads i hele kommunen og pladserne fordeles ud fra ledig fysisk kapacitet i institutionerne. Alt andet lige kommer ændringerne i børnetallene dog ikke til at medføre de helt store ændringer eller til at forskydninger på de enkelte institutioner.