Julehygge på Ras2Ranten
Ærterne kommer til deres ret på Ras2Ranten i dag
På Ras2Ranten i Haderslev, hvor maden er i fokus samtlige 12 måneder om året, gøres der klar til julens mange spændene arrangementer.
"Der findes mad, som er forbundet med så stærke traditioner, at man skal passe på med at bevæge sig ud i alt for kreative fortolkninger af retterne," siger Pernille Buhl, der er køkkenchef på Ras2Ranten.
"Til vores første december arrangement vil vi fokusere på en af Danmarks ældst kendte grøntsager, nemlig ærten, som efter tørring kunne overvintre i spisekammeret uden problemer.”
Fredag, den 6. december hylder Ras2Ranten den lille tørrede ært og serverer gule ærter med hjemmebagt brød, husets egen sennep og hjemmesyltede rødbeder – og traditionen tro, ledsages retten af øl og brændevin.