Tyv med alarmerende evner
Arkiv
Når man har investeret i en alarm, håber man på, at den holder uærlige sjæle for døren. Et sådan tiltag hjælper dog ikke meget, hvis en indbrudstyv bare kan slukke for alarmen, som det tilsyneladende var tilfældet mandag formiddag på Vestergade i Tune. Her brød en ukendt person ind i et hus, og på ukendt vis lykkedes det for gerningsmanden at få fat på fjernbetjeningen til alarmen, så denne kunne slukkes. Derefter stak tyven af med en lang række værdier.