Jul på den gamle kaserne
Masser af boder, lækkerier og underholdning på søndag i Avedørelejren
Arrangør Mikkel Knudsen fortæller; - Vi er glade for variationen og kvaliteten i boderne. Her er der rig mulighed for at blive inspireret og ikke mindst købe julegaven til hele familien. Dagen igennem vil der også være underholdning. Her kan du ikke mindst høre James Sampson i selskab med sangerinden Susanne Ørum synge julen ind med soulfyldte stemmer. James Sampson og Susanne Ørum optræder kl. 12.30. For børnefamilierne vil der være sjov i gaden, når Øglegøglerne optræder og derudover kigger julemanden selvfølgelig forbi markedet. Der bliver også mulighed for at komme på rundvisning i Avedørelejren og høre sjove og skæve historier på Cirkusmuseet. Afslutningsvis vil julen blive sunget ind med traditionelle julesange af koret ¿The Singing Reindeers¿. Programmet kan ses på cirkusmuseum.dk Markedet finder sted på Alarmpladsen i Avedørelejren, Hvidovre. Der er fri entré og gratis parkering. Arrangører af markedet er Cirkusmuseet og Forstadsmuseet.