Stor kø ved Den Lille Havfrue
Arkiv
De kommende dage afholder Fredericia Teater audition til opsætningen af Den Lille Havfrue. Næsten 400 danske og internationale skuespillere, sangere, dansere og performere har tilmeldt sig.
Fra fredag og resten af weekenden vil teatret myldre med skuespillere, sangere, dansere og performere, der kommer fra nær og fjern for at prøve lykken. For første gang kommer de også hele vejen fra Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Holland.
Fredericia Teater forventer at offentliggøre navnene på de udvalgte performere inden jul.