Fortsæt til indhold

Weekendens julerier

Arkiv
Arkiv

Roskilde Havn har hele to julemarkeder at byde på i den kommende weekend 7. og 8. december. Havnens venner har det traditionelle marked lørdag og søndag fra klokken 11 til 17, hvor der ud over 30 boder også bydes på musik og underholdning og besøg fra sø-siden af julemanden. Det fulde program kan ses på www.roskildehavnsvenner.dk. Det andet julemarked er på Gasværkspladsen lørdag 7. december mellem klokken 12 og 17. I Algade kan man finde et julemarked i nummer 27 på 1. sal, hvor en række kunsthåndværkere er gået sammen om et marked hos Vævestuen lørdag fra 10 til 16 og søndag fra 11 til 16. Bevæger man sig ned i Ringstedgade, finder man et julemarked i Lützhøfts Købmandsgård lørdag 7. december fra klokken 11 til 16. Uden for Roskilde kan man blandt andet besøg Ryegård Gods der har julemarked tre dage i weekenden. Fredag 6. december er der åbent fra klokken 16 til 19 og lørdag-søndag fra klokken 10 til 16. I Hvalsø har Gro-Akademi på Tølløsevej 1 julemarked lørdag 7. december fra klokken 10 til 16, hvor der bydes på kunst, mad og brugskunst og julehistorier for små og store.