Malacos slikbil kommer til Køge
Gratis slik deles ud ved WIKA søndag mellem kl. 15-18
KØGE: Jagten på landets mest sliksultne by er skudt i gang af Malaco på Facebook, og over 10.000 danskere har håbefuldt stemt på deres by.
Køge er én af de ti vinderbyer og kan dermed glæde sig til at få besøg af Malacos slikkaravane, der deler gratis slik ud til de slikglade borgere.
Over 10.000 stemmer. 10.000 poser slik og ti danske byer på ti dage. Dét er konceptet for Malacos jagt på Danmarks mest sliksultne byer, der vil forsøde hverdagen i den kolde, grå december måned.
Vinderbyerne er kåret af danskerne selv, der gennem Facebook har stemt Malacos slikbil i retningen af deres by – bilen stopper på en central plads og i bedste Hjem-is-bil-stil, kan de heldige danskere få stillet sukkertrangen på en grå december-dag. Dog ganske gratis. Er man rigtig sliksulten, svinger slik-karavanen også forbi privatadresser hos slikmunde i vinder-byerne.
Slikkaravanen er på farten i perioden fra den 6.- 15. december med 10.000 slikposer, der skal deles ud til Danmarks mest slikglade byer. Malaco-bilen svinger forbi WIKA SuperBest på Gymnasievej i Køge søndag den 8. december mellem kl. 15-18 og bringer byens yndlings-mixposer med sig - såsom Familie Guf, Ny Lagerman Konfekt, de top aktuelle Skippers Piber og meget, meget mere.
pm