Fortsæt til indhold

Orkester og kor giver fælles julekoncert

Arkiv
Arkiv

Traditionen tro afholder Esbjerg Underholdningskor og Esbjerg Post-Orkester i fællesskab julekoncert i Sædden Kirke onsdag den 11. december 2013 kl. 19.30.
Esbjerg Underholdningskor er et blandet kor og repertoiret spænder fra musicals og evergreens over rytmisk musik til danske sange og viser. Koret dirigeres af Anne Præstegård Thomsen, mens Brian Jakobsen dirigerer Esbjerg Post-Orkester.
I sommer var Esbjerg Post-Orkester på koncertrejse til det sydlige Tyskland med flere koncerter i og omkring München.
Dette betyder dog ikke, at programmet til dette års julekoncert vil være det rene Tyrolerpunk, det vil som altid indeholde nogle af de kendte julesange, men også et par nye.