Fortsæt til indhold

Foredrag om "umulig" cykelpræstation

Arkiv
Arkiv

CYKLING: Tirsdag i denne uge holdt Køge Cykel Motion et arrangement om verdens hårdeste cykelløb hos Bryghuset Braunstein.
Jan Larsen havde en drøm for fire år siden gående på at køre tværs over USA på cykel, også kaldet Race Across America (RAAM). 4800 km på cirka 10 dage og med en times søvn i døgnet. Med købet af en racercykel var kursen sat. Et imponerende mål at sætte sig, da Jan ikke havde dyrket nogen form for sport tidligere og er/var en stor fan af fast-/junk food, lige som hans tidshorisont var ret kort.
Mod alle odds gik han i gang, og blev ved og ved, uanset hvor mange gange han fik at vide, det var en umulig mission, han havde begivet sig ud på. Dét øgede vel egentlig blot motivationen.
På vejen til gennemførelsen af RAAM var der selvfølgelig mange ”små” problemer der skulle overvindes/ordnes, både at få det til at hænge sammen med et normalt arbejde og opbygning af crew på 8 personer samt en masse træning.
Men det lykkedes, og essensen af Jans foredrag er, at man skal sætte sig et mål, og det behøver ikke være noget man er god til på forhånd, og så virkelig gå efter det, for man kan garanteret godt, selvom det måske ikke lige virker sådan for alle andre. Gennemførelsen af sådan en ”rejse” vil nemlig give den ultimative følelse af lykke.
Næste arrangement med Køge Cykel Motion er med Allan Johansen den 28. januar. Billetterne er frigivet.