Fortsæt til indhold

Nytårskoncert i Simmersted

'Livsnydergruppen' fra Simmersted inviterer alle til nytårskoncert den 12. januar i byens multihus

Arkiv
Arkiv

koncert Livsnydergruppen i Simmersted vil gerne ønske alle et godt nytår med en storslået nytårskoncert i Multihuset i Simmersted, søndag den 12. januar 2014 kl 14.00 med Sønderjysk AmatørSymfoniOrkester. SASO, som orkestret også kalder sig, fejrede 50 års jubilæum den 9. november i år. Dette skete med koncert for fulde huse i Koncertsalen på Alsion i Sønderborg. I Simmersted er der lagt op til en forrygende og munter eftermiddag med det 50 mand store orkester. Koncerten afsluttes naturligvis med 'Champagnegaloppen.' "Det er vort håb, at rigtig mange vil benytte sig af tilbuddet om en festlig start på nytåret ved at slutte op om denne enestående forestilling. Billetter kan forudbestilles og dermed være en oplagt idé til at lægge under juletræet. Indbefattet i billetprisen på 125 kr. er et boblende glas. I pausen vil der være mulighed for at købe øl, vand, vin, kaffe/te og kage," lyder det fra Livsnydergruppen. Arrangementet støtter kultur- og idrætslivet i Simmersted og omegn. Billetbestilling hos Jonna Boye 30256317 boye@bbsyd.dk el. Ingeborg Hjort 30116315 ingeborg@maugstrup.dk. Beløbet indsættes på kontonr. 9737 0002276682 Billetterne vil derefter blive sendt eller ligge klar på dagen.