Ridse i ordensmagten
Arkiv
Hærværk kan antage mange forskellige former, som alle er dumme. Men i et tilfælde fra 22. juli har en 18-årig mand tilsyneladende forsøgt at sætte rekord for dumheden ved at ridse en 40 cm lang flænge i siden på en politivogn. Bilen holdt ifølge anklageskriftet ved Rosie's i Skomagergade, da den unge herre gik løs på den med en ukendt genstand. Flængen kostede mere end 4.000 kroner at reparere. Hvilke konsekvenser sagen får for den 18-årige, finder en dommer ud af 11. december.