Fortsæt til indhold

Carsten hopper i ringen

I forbindelse med BBK Vardes stævne i Lykkesgårdhallen lørdag aften er der comeback til formanden Carsten Holm

Arkiv
Kim Schou

Man oplever ind imellem at boksere efter nogle års pause kommer med et comeback.
Sådan er det også lørdag aften i Lykkesgårdhallen i Varde, hvor formanden og træneren hos BBK Varde, Carsten Holm, stiller op til kamp. ”Jeg syntes, at det kunne være spændende at byde på en anderledes kamp, og derfor kontaktede jeg Bjarne Schøtt fra Gram, og hørte om han ikke var parat til at møde mig, og det var han,” fortæller Carsten Holm, som så gengæld stiller op til kamp i Gram i marts måned. Kampen mellem de to er beregnet til tre omgange á to minutter. ”Derudover byder vi på masser af kampe.” ”Jeg har bevidst matchet mine boksere hårdt, og kan vi få tre-fire sejre, vil jeg være tilfreds,” lyder det fra formanden, som det sidste års tid har mistet et par dygtige boksere. ”Sådan er livet. Nogle går og andre kommer. Heldigvis har jeg fået nogle nye dygtige boksere, og det lover godt for fremtiden,” fortæller Carsten Holm, som glæder sig til at se mange tilskuere til stævnet i Lykkesgårdhallen lørdag kokken 19. Nogle af BBK's boksere har netop været i ringen ved Vestjysk Box Cup. Her havde man fem boksere med. Her fik klubben fire boksere i finalen og man fik to guld og to sølv.

Bokserne er klar til at uddele tæsk i Lykkesgårdhallen lørdag aften