Ikke større julegaver i år

- Det er gået lidt op og ned, men frem til og med oktober er forbruget kun steget marginalt sammenlignet med for et år siden, oplyser Lars Mertins, privatdirektør, Danske Bank i Hvidovre, og tilføjer, at der er tale om en stigning på mindre end en procent. - Det kan selvfølgelig godt nå at ændre sig. Forudsætningerne for større julegaver er faktisk til stede. Lønningerne er steget mere end priserne, og skatten er sat ned, så vi har flere penge mellem hænderne end sidste år, siger Lars Mertins. Beregninger fra Danske Bank viser for eksempel, at en typisk børnefamilie har omkring 700 kroner mere om måneden at gøre godt med, når de faste udgifter er betalt. Bruger mindre end vi tror Sidste år kostede julen i gennemsnit 1.122 kroner pr. indbygger - målt som det, vi brugte ekstra, sammenlignet med resten af året. Og som vi må forvente går til julegaver og måske lidt ekstra godt at spise. - Mange føler nok, at de brugte mere på julegaver, julemad og hvad der ellers hører julen til. Men man skulle jo have haft mad alligevel, og i hvert fald er flæskesteg jo ikke dyr mad i vore dage. På samme måde er der næppe mange, der køber et nyt halstørklæde til sig selv i december. I stedet køber man et til sin onkel, og får måske et igen, siger Lars Mertins. Julen koster altså stadig mange penge, men den kostede betydeligt mere før krisen. I 2006 var juleforbruget helt oppe på næsten 1.400 kroner pr. indbygger. Vi er optimistiske Meningsmålinger viser også, at danskerne er blevet markant mere optimistiske, når det gælder både deres egen og dansk økonomi generelt. Ifølge Lars Mertins betyder det typisk, at vi bliver mere villige til at bruge flere penge, men det er indtil videre ikke slået igennem på forbrugsbarometeret.