Bliv klogere på fyrværkeri
Tirsdag den 17. december er der fyrværkeridemonstration i Dybbølskolens Multisal 19.00-20.30.
Fra 1. december til 5. januar er det tilladt at affyre fyrværkeri. Fyrværkeri er flot, men det også kan være farligt, hvis det ikke håndteres korrekt.
Kampagnen er normalt et tilbud til alle Sønderborgs 5. klasser, men i år bydes der altså også på en demonstration, hvor alle interesserede er velkomne.
Demonstrationen består af både et indendørs oplæg og en udendørs demonstration.
I oplægget orienteres der om forskellige former for fyrværkeri, vises eksempler på ulovligt/hjemmelavet fyrværkeri og orienteres om forkert brug af fyrværkeri.
Ved den udendørs demonstration udleveres sikkerhedsbriller til alle, og der informeres om korrekt opbevaring og brug af fyrværkeri, og risiciene ved brug af ulovligt fyrværkeri vises.
Fyrværkerikampagnen er et samarbejde mellem Social og Sundhed, Ungdomsskole og SSP. Bygma er sponsor af sikkerhedsbriller.