Når jeg bliver gammel, vil jeg sidde på en bænk
Borgmester Helle Adelborg svarer på spørgsmål omkring politiske og etiske dilemmaer i ældrepolitikken
Borgernærhed og tryghed er centrale temaer i ¿Ny ældrepolitik, ¿som den foreløbig er blevet præsenteret. Hvordan harmonerer det med IT som den altoverskyggende bekymring og utryghed? Det skal også ses under indtryk af, at den 1. nov. 2014 skal alle borgere have deres egen digitale postkasse. - Jeg kan godt forstå, at ældre borgere kan blive forskrækkede over al det nye, der sker, og især når vi taler om IT og NEM-id. Her kunne jeg godt fristes til at spørge, om vi mon ikke er kommet en generation for tidlig. - Grundelementet i tryghed er bl.a. det borgernære - det at være tæt på den enkelte borger. Det er et politisk dilemma - for hvordan harmonere borgernærhed med IT - eksempelvis den digitale postkasse fra 1. november 2014, som alle borgere i dette land skal benytte. Og hvad med borgernærhed i SKAT? Vi sidder på borgmesterkontoret over en kop kaffe. Den er OK! Kontoret afspejler den beskedenhed som er passende for en socialdemokratisk borgmester. Helle Adelborg er helt tydeligt ved at tale sig varm. Veloplagt, engageret og udfarende. Man mærker, det er en socialdemokratisk kerneværdi, vi taler om! Og hun erkender dilemmaet mellem nærhed og fjernhed i ældrepolitikken men er også parat med et forsvar og forslag, som kan peger fremad. - Jeg er rigtig glad for, at der for 1 år siden som et skridt på vejen, blev mulighed for pc-adgang i fællesrum på vore plejehjem. Måske kunne en mulighed være at skabe et formaliseret samarbejde mellem unge og de ældre om udviklingen af øget brug af NEM-id. Og der kunne tænkes andre områder. Endelig er vi i Hvidovre beriget med mange frivillige, der også stiller sig til rådighed. Det er næppe nogen hemmelighed, at der kan spares ved at indføre moderne teknologi i ældreplejen. Det står i kontrast til det, man kunne kalde ¿varme hænder¿, et etisk dilemma, som politikerne vel må tage stilling til og tale åbent om? - Jeg tror, at personlig uafhængighed står øverst på alles dagsorden, men det er en kendsgerning, at nogle bliver afhængig af hjælp for at kunne klare dagen og vejen, og dem skal vi hjælpe. Derfor skal vi tage den nye teknologi til os, hvor den giver mening og er med til at understøtte borgerens uafhængighed. Ny teknologi er nemlig meget mere end robotstøvsugere. Undersøgelser viser, at ny teknologi giver fleksibilitet og selvbestemmelse og er således langt mere end teknik. Det har været et slogan gennem mange år, at det gjaldt om at holde de ældre længst muligt i eget hjem. I den filosofi lå der også besparelse, forstår sig. Nu hedder det vist længst muligt i eget liv, men det ændrer ikke på, at konsekvensen er, at mange ældre sidder ensomme tilbage i eget hjem og ikke har glæde af et fællesskab, som jo ellers er et væsentligt tema i ¿NY ældrepolitik.¿ - For at leve længst muligt i eget liv, skal man flytte, mens man kan og ikke, når det er nødvendigt. Derfor er det et must at videreudvikle ældreegnede boliger. Boliger, hvor hjælpen kan komme til borgeren, frem for at flytte borgeren til plejecentret. - At indgå i ligeværdige fællesskaber er vigtigt hele livet, og derfor er muligheden for et aktivt liv sammen med andre også en forudsætning for et værdigt liv, slutter Helle Adelborg.