Fortsæt til indhold

Effektive Grigel og Polman på Efterårets Hold

Arkiv
Arkiv

Team Esbjerg har individuelt sat et klart aftryk på Dame Håndbold Ligaen i denne efterårssæson. Lotte Grigel og Estavana Polman er på Efterårets Hold på henholdsvis playmaker- og venstre back-pladsen, og Grigel er tilmed kåret som ligaens mest effektive spiller.
Divisionsforeningen står for at udpege spillerne og er gået grundigt til værks ved at tage udgangspunkt i begrebet ”Most Effective Player” (MEP), hvor spillerne måles på en række parametre med scoringer, assist, fejlafleveringer og brændte forsøg. Her topper Lotte Grigel listen med en score på 36,09 point i ni kampe. Hun har scoret 63 mål i ni kampe og fører topscorerlisten i Dameligaen.
Estavana Polman, der pådrog sig en fodskade i en forberedelseskamp mod Norge og kæmper for at blive klar til VM i Serbien om få dage, ligger også lunt på både MEP- og topscorerlisten, hvor hun er nummer tre med 58 mål i otte kampe. En knæskade holdt hende ude af en kamp, og hun vendte tilbage i kampen mod Team Tvis Holstebro uden dog at være i stand til at spille for fuld kraft. Men mod Radnicki Kragujevac i EHF Cup glimtede hun med i alt 16 mål.