Festival giver 900.000 i julehjælp
Roskilde Festival donerer 900.000 kroner i julehjælp til ni forskellige organisationer. De får pengene, fordi de blandt andet gør en forskel for hjemløse kvinder i Danmark og for udsatte børn i Norge og Sverige Fire af modtagerne har til huse i Roskilde. Det drejer sig om Mødrehjælpen, der får 300.000, Juleaften i Konventhuset får 35.000, Børnenes Kontor Roskilde får 35.000 og Roskilde Julehjælp ved Roskilde Baptistkirke får 35.000. Derudover modtager Café Klare, Frelsens Hær Danmark, Frelsens Hær Sverige, Frelsens Hær Norge og Dansk Folkehjælp penge. Det er på grund af Roskilde Festivals gæster og frivillige, at foreningen nu kan dele så mange kroner ud til hjælpe-organisationer. Foreningen Roskilde Festival har særligt fokus på socialt udsatte børn og unge. I de senere år er behovet for hjælp og støtte blevet større ikke blot i julen. Derfor går en del af donationerne til organisationer, der året rundt hjælper med at få mennesker på fode. ag