Børnejulegudstjeneste og julestue i kirken
I år er det hende der står for børnejulegudstjenesten som bliver holdt på lørdag den 14. december kl. 14.00. Til gudstjenesten fortæller Camilla Munch julefortælling og kirkens børnegrupper medvirker i et lille optrin. Efter gudstjenesten er der julestue, hvor man kan klippe julepynt som byttes med sukkerstokke på kirkens juletræ. På den måde bliver træet fint og festligt pyntet til jul. Traditionen tro kommer der også en julemand forbi - og mon ikke han har lidt godt med i sækken til alle de søde børn¿ - Vi glæder os faktisk så meget til jul, at vi også har lavet vores egen julekalender, fortsætter Camilla Munch. I år kan du nemlig følge med i Strandmarkskirkens julekalender, hvor et nyt billede hver aften mellem kl. 16.30 og 21.00 lyser op over indgangen til kirken, så alle der kommer forbi kirkepladsen kan se det. I starten af december var det mere end 220 børnehavebørn der kom til krybbespil i kirken - og i løbet af de næste uger glæder man sig til børnejulegudstjeneste, Luciaoptog for de ældre, koncerter med gospel og musikskoler, legestuer med julerytmik for småbørn og ikke mindst årets julegudstjenester. Man kan læse mere om gudstjenester og arrangementer i kirken på strandmarkskirken.dk.