Kom sikkert over
Arkiv
I denne uge begynder Aabenraa Kommune monteringen af et signalanlæg ved fodgængerfeltet over H. P. Hanssens Gade ved Lagkagehuset. Formålet med anlægget er at forbedre tryghed og sikkerhed for fodgængerne og at nedbringe antallet af standsninger i trafikken på H.P. Hanssens Gade.
“Der er tæt trafik på H. P. Hanssens Gade, og derfor vil vi være meget opmærksomme på, om signalet kommer til at fungere som planlagt. Trafikken på H. P. Hanssens Gade må ikke gå i stå, og der kan måske blive behov for at justere på signalet efterfølgende”, siger formand for Teknik og Miljøudvalget Erwin Andresen.
Hidtil har fodgængerne kunnet krydse vejen hele tiden, og det har givet flere farlige situationer.
Arbejdet forventes at tage en uges tid.