Ny skønhedssalon er åbnet i Køge
Vip Style i Nørregade 30 A tilbyder eyelash extensions, permanent makeuo, spraytan og gelenegle.
KØGE: En ny skønhedssalon er åbnet i Køge centrum - nemlig Vip Style i Nørregade 30 A.
Indehaver af den nye skønhedssalon er Sandra Dehnhardt, der den 31. oktober åbnede dørene til Vip Style i Køge - og dermed hendes anden salon af samme navn. Sandra Dehnhardt er også indehaver af Vip Style i Glostrup, som hun åbnede den 1. marts i år - efter i en årrække at have haft salon på privatadressen. Men aktiviteterne havde efterhånden vokset sig så store, at lokaliteterne i hjemmet ikke længere var store nok.
- Hos Vip Style har vi mange års erfaring inden for hairextensions, hvilket er kundens sikkerhed for professionel service. De forskellige extensionsmetoder er opnået ved professionelle kurser. Vi går meget op i at udføre arbejdet perfekt og går ikke på kompromis med hverken kvalitet eller tid. Hos os er kunden i centrum, og vi gør alt for at opfylde kundens ønsker og behov, siger Sandra Dehnhardt til Lørdags-Avisen.
Personalet videreuddanner sig løbende ved hjælp af kurser, så alle teknikker og produkter er de nyeste og bedste på markedet.
- Vi bruger udelukkende indisk og brasiliansk remy hår som vi selv importerer, da vi mener at netop denne type hår passer bedst til de fleste skandinaviske pigers hår, siger Sandra Dehnhardt videre.
Vip Style tilbyder også eyelash extensions, permanent makeuo, spraytan og gelenegle.
Salonen i Køge drives i det daglige af to servicemindede medarbejdere, micropigmentist og extensionist Liv Sander Franks og extensionist Helle Weide.
Salonens kunder befinder sig primært i aldersgruppen 18-30 år - men Sandra Dehnhardt fortæller at Vip Style henvender sig til en bred aldersgruppe - fra 16 år og op til ca. 70 år.
- Alle er naturligvis velkomne - også til at få råd og vejledning. Og vi kører priserne i bund så alle kan være med, slutter Sandra Dehnhardt.
Vip Style i Køge har åbent mandag-torsdag kl 10.00-18.00, fredag kl. 10-15 samt den første og sidste lørdag i måneden kl. 10-14.
Se også www.vipstyle.dk.