Stort fyrværkerishow hos Stuens Havecenter
Stuens Havecenter inviterer igen i år alle til en stor fyrværkerioplevelse med hjælp fra danmarksmestrene fra Dansk Pyroart.
FYRVÆRKERI: Der bliver trængsel i Stuens Havecenter på Ringstedvej søndag den 15. december, for da inviterer havecentret til sit traditionelle fyrværkerishow, som altid tiltrækker mange mennesker.
Der er både champagne og kransekage til gæsterne, men det store trækplaster er nok det flotte show, som bliver sat op af Dansk Pyroart, som er danmarksmestre i festfyrværkeri.
Showet markerer starten på havecentrets fyrværkerisalg, og igen i år kan man finde en masse spændende bud på farverig underholdning til nytårsaften. Indehaver Martin Thejll forventer blandt andet stor interesse om de flotte batterier, som også de seneste år har vundet meget frem.
Det er syvende år i træk, der er fyrværkerishow hos Stuens Havecenter, og det plejer at tiltrække mellem 400 og 500 mennesker. Demosøndagen begynder klokken 17, men det må anbefales at komme i god tid.