Fortsæt til indhold

Medaljeregn til roklubben

Syv sjællandsemesterskaber og en række andre topplaceringer har fundet ved til Domkirkebyen

Arkiv
Arkiv

Uanset om det er på vandet eller på landjorden synes Roskilde Roklub at have styr på sagerne.
I hvert fald har klubben netop sikret sig ikke færre end syv sjællandsmesterskaber i ergometerroning.
Den imponerende præstation skyldes hovedsageligt to af klubbens juniorroere.
Bastian Secher og Simone Sørensen stod mellem dem for fem af de syv mesterskabstitler.
Blandt andet vandt de begge junior c-rækkens 1.000 meter-konkurrence for deres respektive køn.
I denne disciplin formåede Bastian Secher tilmed at sætte ny dansk rekord ved at forbedre sin tidligere rekord med seks sekunder.

Også andre metaller

Simone Sørensen og Bastian Secher var dog ikke de eneste fra Roskilde Roklub, der gjorde sig heldigt bemærket ved sjællandsmesterskaberne i ergoemeterroning.
Flere af klubbens andre medlemmer har også vundet medaljer ved stævnet.
Blandt andet vandt Freja Krüger i sin række en sølvmedalje i 200 meter sprint.
Desuden blev det til flere bronzemedaljer.
Nu er Roskilde Roklub så i gang med at forberede sig på danmarksmesterskaber, Nordic Open og Euro Open som alle foregår i slutningen af januar.