Alkestrupskolen fik overrakt hjertestarter
TUREBY: Igen har lokalkomiteen for Greve/Solrød/Køge fået mulighed for at donere en hjertestarter. Fonden af 1848 har igen doneret et stort beløb til Hjerteforeningens Rådgivningscenter Næstved, der giver mulighed for at hver af de 14 lokalkomiteer i Region Sjælland kan placere en hjertestarter i deres virkeområder.
- Der hører lille historie med til hjertestarter nr. 4. Den var oprindelig doneret til Ølby kirke, der imidlertid ikke ønskede en placering på kirkebygningen med døgnadgang til hjertestarteren på grund af risiko for hærværk i området. En alternativ placering mislykkedes desværre, og derfor besluttede lokalkomiteens bestyrelse, at doneringen skulle videregå til en af dem, som oprindeligt havde søgt doneringen af hjertestarter nr. 4, fortæller formanden for Hjerteforeningens lokalkomité i Greve/Solrød/Køge, Tonni Solskov.
Det blev så Alkestrupskolen, der fik doneringen.
- Begrundelsen for at give doneringen til Alkestrupskolen var, at Fonden af 1848 nu ønskede, at vi ville tilgodese udkantområderne, hvor der også i lokalsamfundet er mange aktiviteter. Netop på Alkestrupskolen har Sognegården lokaliteter, som er stillet til rådighed for mange arrangementer for foreninger m.m. Det er faktisk her foreningslivet trives i lokalsamfundet, siger skoleleder Kirsten Vej Petersen, som modtog hjertestartern.
Chancerne for at overleve et hjertestop er steget betydeligt her, hvor hjertestarteren bliver placeret på skoleområdet, siger Tonni Solskov.
Til doneringen hører et tre timers livreddendeførstehjælpskursus med instruktør og sygeplejerske Anne Mette Olesen fra Hjerteforeningens Regionscenter Næstved, og hvor brugerne af Sognegården, men også Alkestrupskolen var repræsenteret.
Deltagerne sagde efter kurset samstemmende, at de nu var parat til at træde til, hvis de kom ud for et hjertestop.
pm