Borgen lukker fordøren
Af Svend Mikael Larsen
Borgen holder indtil videre åbent, men de enkelte butikker kan vælge at lukke tidligt på grund af stormen. Det oplyser Borgens centermanager Flemming Enghave.
Han fortæller, at eftersom Syd og Sønderjyllands Politi fra kl. 15 fraråder al unødig udkørsel, har centerledelsen i Borgen orienteret butikkerne om, at det er op til dem selv at vurdere, hvorvidt de ønsker at holde lukket resten af dagen.
Indtil videre har H&M besluttet at lukke kl. 17, og der vil givetvis være andre som lukker tidligt.
Borgen forventer at holde åbent som sædvanligt fra fredag morgen.