Sammenhold i Haderslev
Christian Schulz, koordinator hos Haderslev Butikker, skriver dette indlæg
Der er ingen tvivl om, at Haderslev har lige som så mange andre byer en stor udfordring for at konkurrere med Storcentre, Nethandel og grænsehandlen. Men vi kan hvis vi vil.
Jeg mener, at Haderslev har bevist at sammenhold gør stærk. Lad mig lige nævne nogle få eksempler på hvor jeg syntes, at fælleskabet og sammen hold har nyttet. Haderslev Kaserne blev reddet på målstregen, og nu er vi igen en Garnisionsby. Der var en rigtig god opbakning om regentparets besøg i sommer.
Kløften Festivalen var udsolgt igen, og rigtig mange erhvevsdrivende og butikker har betalt til julebelysningen, så alle også i år kan nyde den smukke julebelysning i byen.
Så sammenhold nytter.
Det er derfor mit håb at rigtig mange bakker op om byens butikker. Det er vigtigt at julehandlen lægges lokalt, så vi i fremtiden fortsat kan have et attraktivt udbud af varer i både specialbutikker og kædebutikker.
Det hele hænger jo sammen på den ene eller anden måde. Hvis julehandlen lægges i Haderslevs Butikker bliver indtægtsgrundlaget hvoraf der skal betales skat også større – det betyder flere skatteindtægter i kommunen – som igen gør at servicen kan blive bedre i kommunen.
Så kære medborgere – støt nu op om vor dejlige by – med den smukke julebelysning.
Handel lokalt - så ender det ikke fatalt.
Rigtig god jul.