Fortsæt til indhold

Tyveri af plantedele i Søften virker underligt og træls

Det er ubehageligt at opdage, at der har været ubudne gæster på ens parcel. Det har Svend Høj Thomsen på Trigevej oplevet i sidste uge.

Arkiv
Erling Baastrup

Inden for den sidste uge er der sket noget, som overrasker og irriterer Søren Høj Thomsen i Søften. Han fortæller:
“Vi bor lidt ude på landet i Søften. Indenfor den seneste uge, er der blevet klippet skud fra vores hortensiaplanter. To store og to mindre planter. Man kan ikke uden videre komme ind i haven, man skal lidt ud ad en grusvej og helt hen til hækken for at se planterne. Jeg går hjemme næsten hver dag og ser normalt de personer der færdes på grusvejen. Det er lidt træls, at der har været en person inde i haven! Men ellers er det ikke noget, jeg tager mig særligt af.”
“Jeg ved ikke, hvad man kan få ud af skuddene, men nogle har fortalt, at der nu ikke kommer blomster på planterne til næste år,” slutter Svend Høj Thomsen.

I følge havebøgerne kan hortensia fint slå rod, hvis man planter skuddene.