Vind lækker nytårskurv
Lokalavisen Hornsherrer giver nytårskurv til årets bedste julefoto
Hvis du har en fotograf gemt i maven, så har du nu mulighed for at vinde en lækker nytårskurv med lidt godt til maven. Lokalavisen Hornsherred kårer nemlig årets bedste julefoto, og belønner vinderbilledet med en lækker julekurv. Eneste betingelse for at deltage i konkurrencen er, at billedet du indsender skal berøre temaet: "jul". Hvordan du vælger at fortolke temaet, er helt valgfrit, men vinderbilledet vil i høj graf blive bedømt ud fra både kreativitet og evnen til at fange stemningen. Blandt de indsendte billeder vil der blive udtrukket nogle finalister, og heriblandt vil vinderen findes. Både vinderbillede samt finalisterne vil blive vist i avisen, på Facebook og på Lokalavisens hjemmeside. For at deltage i konkurrencen skal du sende en mail med dit billede vedhæftet inden 1. januar til adressen: konkurrencer@lokalavisen.dk. Skriv "Julefoto" i emnelinien, og husk at skrive et telefonnummer i mailen, så vi kan kontakte dig i tilfælde af, at du vinder.