Fortsæt til indhold

Messias i Alsion

Symfoniorkestret spiller julen ind med Händels Messias

Arkiv
Arkiv

Sønderjyllands Symfoniorkester ønsker igen i år glædelig jul med Händels uforglemmelige klassiker Messias. Mesterværket kan opleves ved hele tre koncerter i Sønderjylland. 19. december kl. 20 i Koncertsalen Alsion, Sønderborg, 20. december kl. 20 i Kristkirken, Kolding og 21. december kl. 16 Kristkirken, Tønder.
Teksten er sammenstillet af forfatteren Charles Jennens på baggrund af udvalgte tekster fra King James Bible: således uddrag fra Salmernes Bog samt Det Nye og Det gamle Testamente, der alle skildrer forskellige sider af Frelserens person og gerning, og hvad han har betydet for menneskeheden.
Georg Friedrich Händel, der senere ændrede navn til George Frederic Handel, arbejdede som komponist og musikdynamo med en utrættelig energi, men i april 1737 blev han ramt af et slagtilfælde, der førte til lammelse af hans højre arm. Efter fire år med nedtur genvandt han på et kurophold i Aa¬chen i Tyskland sine kræfterne, og det fortælles, at han kort efter hjemkomsten til London i juli 1741 med euforisk energi kastede sig over kompositionsarbejdet af Messias, og efter kun 24 dage var det 259 sider lange manuskript færdigt.
Dirigent ved koncerten er Ralf Sochaczewsky. Solisterne er Deborah York (sopran), Ulrike Mayer (alt), Thomas Michael Allen (tenor)og Jens Søndergaard (bas). Kor er Filharmonisk Kor ved korleder Alice Granum.