Fortsæt til indhold

Farvel til pædagoger

Arkiv
Arkiv

Eleverne får en længere skoledag, når den nye folkeskolereform træder i kraft. Dermed kommer de automatisk til at være i klub og SFO i kortere tid. Derfor vil børn og unge i den kommende tid skulle sige farvel til mange af pædagogerne og lederne, som de har tilbragt timer med hver eneste uge. I dag har man 167 fuldtidsstillinger på området. I fremtiden bliver der kun brug for 110 fuldtidsstillinger. I alt bliver 57 stillinger nedlagt, men det drejer sig om mange flere pædagoger og ledere, da mange er deltidsansatte. Til gengæld lægger folkeskolereformen op til et øget samarbejde mellem skoler og klubber. Her skal pædagoger bidrage ved at understøtte børnenes læring i folkeskolen. Forvaltningen foreslår, at den nye klubstruktur gennemføres allerede fra 1. februar 2014, så lederne kan koble indførelsen af en ny klubstruktur til planlægningen af det nye skoleår på skolerne. Med den nye klubstruktur skal der oprettes forældrebestyrelser, som afspejler den nye organisering. De nye bestyrelser skal blandt andet beslutte nye åbningstider i klubberne pr. 1. august 2014. Man kan læse mere om planerne på kommunens hjemmeside i dagsordenen for seneste Skole- og Børneudvalgsmøde. Planen sendes i høring 4. - 19. december. ag