Fortsæt til indhold

Selvtænkende indkøbsprogram vandt ved innovationscamp

Arkiv
Arkiv

Forestil dig, at du kan surfe rundt og besøge diverse butikker på nettet, og hele tiden sørger et særligt program for at vise dig alle de produkter, du synes om og det tøj og de sko, som du kan passe.

Linket er websitet c2me.dk. Herfra kan man downloade en app, der blandt andet holder styr på favoritfarver, produktmærker, størrelser – forudsat at ideen bliver omsat til virkelighed. Det er en gruppe elever fra henholdsvis 9. klasse på Lyshøj Nord og fra 2. g på handelsgymnasiet innovationslinie på IBC i Kolding der har beskrevet ideen, som i fredags vandt en særlig innovationscamp på IBC Innovationsfabrikken.
"Det er godt og spændende tænkt, og det er en ide, der bestemt er muligheder i. Statistikken siger, at danskernes handel på nettet er støt stigende, derfor er det interessant med ny teknologi, der kan hjælpe forbrugerne til at finde netop de ting, de søger".

Det fortæller direktør på IT-virksomheden C2IT i Kolding, Carsten Sixhøi. Sammen med lærere og skoleledere på IBC og Lyshøj Nord i Kolding har han været med til at afvikle ideudviklingscampen Innocamp 2013. cirka 60 elever deltog.