Grand Prix-hold gav flot juleopvisning
Arkiv
GYMNASTIK: Gymnastikforeningen Køge Bugts Grand Prix hold var søndag den 15. december samlet til den traditionelle juleopvisning i Ravnsborghallen.
- Foreningens omkring 600 grand-prix piger fordelt på seks hold i alderen 4-18 år viste hinanden, familie og venner, hvad de har lært i gennem efterårets træninger. Alle er nået rigtig langt og resultatet skal stå sin prøve for de fleste hold ved 1. runde af DM sidst i januar, fortæller Sussi Bagge fra Gymnastikforeningen Køge Bugt.
For lige at få de sidste detaljer på plads var foreningens dommerteam også til stede for at give gode råd til trænerne.
Formiddagen sluttede som sædvanligt af med kaffe/the/saftevand og æbleskiver i Ravnsborghallens cafeteria.
pm