Nytårsløjer med Brygmann
Arkiv
Svogerslev Brass Band er klar med programmet til den 22. udgave af bandets nytårskoncert. Denne gang har bandet inviteret komiker, skuespiller, komponist og musiker Martin Brygmann som gæst. Det er gæstedirigent René Bjerregaard, der står i front for Svogerslev Brass Band og gæst. Nytårskoncerterne bliver givet i lørdag 18. og søndag 19. januar og de begynder begge dage klokken 14. Koncertstedet er Teatersalen på Lynghøjskolen. Billetsalget går i gang torsdag 19. december klokken 10. De kan købes via www.billetter.svogerslevmusik.dk eller hos Turistbureauet på Stændertorvet eller hos Gimle på Helligkorsvej 2.