Fortsæt til indhold

Kender du en der hedder Søren?

Politiet i Varde søger ejeren til disse smykker

Arkiv
Kim Schou

Under en anholdelse af to litauere på Blåvandvej natten mellem lørdag og søndag, står politiet med nogle smykker, som man savner ejermanden til.
"Vi har forskellige slags smykker. Der smykker af mærket Pilgrim, og så er der et smykke, måske en souvenir fra Blåvand," fortæller kriminalassistent Søren Gravesen fra lokalpolitiet i Varde.
Det vigtigste spor i sagen er nok en ring. En slags glat sølvring hvor der er indgraveret følgende besked: Søren 21-9-03 Derudover er der et nummer. BR.J 925 s 345
"Sporet med Søren kan måske få os til at finde ejermanden. Det kunne være at Søren var blevet gift på denne dato eller måske forlover," fortæller Søren Gravesen.
Derudover har politiet også fundet shampoo, parfume, sokker og spiritus hos litauerne.
Kender du noget til smykkerne eller kender du nogen ved navn Søren som er blevet gift eller forlovet den 21. september 2003, så kontakt politiet på 114 og bed om den lokale efterforskning i Varde

Politiet fandt også disse tyvekoster hos litauerne